Så blev det pludselig december, og omend jeg godt ved, at december altid kommer lige efter november og alt sådan noget, så havde jeg altså ikke lige set den komme, ikke endnu i hvert fald.
November måned gik utrolig hurtigt - ligesom alle de foregående måneder. Det var en travl måned, men på trods af det blev der alligevel tid (læs: jeg tog mig tid) til en lille ferie: Thanksgiving Recession. Jeg var så utrolig heldig, at jeg, sammen med tre andre danske piger, var blevet inviteret med hjem til Samanta (vores fælles fordanskede amerikaner veninde) og hendes familie i St. Paul i Minnesota.
Der er en cirka 5-timers køretur fra Madison til St. Paul, så vi kørte onsdag eftermiddag, så snart jeg havde afsluttet en midterm, og ankom i St. Paul om aftenen. Sams forældre er skilt, men bor begge stadig i St. Paul, så det blev til intet mindre end to fantastiske Thanksgiving måltider. Derudover brugte vi tiden på lidt sightseeing, og så ellers bare på at slappe af, hvilken var ret så fantastisk! Nåhr jo, og så var vi selvfølgelig på 'Black Friday Midnight Shopping' i Mall of America. Black Friday er sådan cirka årets mest berygtede shoppedag (dagen efter Thanksgiving) og Mall of America er USA's største shoppingcenter. Tilbuddene startede kl. 00 (midnat) og vi var der fra 00.30 - 3.30. Så kan I måske forestille jer, hvordan det var - jeg kan sige så meget, at det var en oplevelse!
En 'diskret' juleoppyntning ved et nabohus |
![]() |
Thanksgiving filmhygge i kælderen |
Hele stemningen omkring Thanksgiving var i øvrigt meget juleagtig, masser af mad, gåture, hyggeligt samvær og spil - og sne, vi fik årets første rigtige sne, mens vi var i St. Paul. Jeg blev en smule vedmodig ved tanken om, at jeg ikke kommer til at holde jul hjemme i år, til gengæld ser jeg frem mod nytår, som søde Mette kommer og holder med mig i Chicago.
På sightseeing tur i St. Paul |
![]() |
Proviantering til hjemturen |
Efter Thanksgiving fik jeg frygtelig travlt med at få færdiggjort et research proposal i et af mine fag og har brugt meget tid på biblioteket. Jeg har endnu et, som skal afleveres næste uge - og ellers er der pludselig ikke længe tilbage til vores finals (afsluttende eksamener).
![]() |
Nadia i fuld gang med at producere cookies |
Signe havde inviteret alle de danske piger til julebagedag i hendes Coop d. 1 december, hvilket var super hyggeligt!
Laura og pebernødderne |
Efterfølgende var vi inviteret til fornem fødselsdagsmiddag og drinksaften hos Marie, alt i alt en fantastisk dag!
Fødselsdagsbarnet, Marie. |
![]() |
Den kommende uge byder på en hel del læsning/skrivning, et par raquetball aftaler og en roundtable dinner, inden lørdag, hvor vi skal holde Scan Design julefrokost i Sams Coop (bofællesskab). Jeg glæder mig nærmest aller mest til rugbrødet!
Det var vist sådan cirka en opdatering på, hvad der sker her i Madison. Jeg håber, I alle har det dejligt - og glædelig december! Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg igen er at finde i Danmark fra d. 19 januar :)
Mange kram og tanker, Cille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar