mandag den 10. september 2012

'Første skoledag' og sjov og ballade..

 

Så blev det pludselig mandag igen, og måske det er på sin plads med et lille indlæg!


Den forgangne uge er gået vildt hurtigt og der har været nok at se til! Først og fremmest har den været præget af studiestarten. Jeg havde mit første fag tirsdag, hvilket var en lidt overvældende oplevelse. Jeg havde fået tilladelse til at tage et 'honors'-fag om skizofreni, og faget virkede virkelig spændende, men der var bare en kæmpe arbejdsmængde forbundet med det. Og forstå mig ret, det er jo ikke fordi, jeg ikke har lyst til at bruge tid på studiet, men jeg skal tage 4 fag og der skal jo helst være en eller anden form for balance. Jeg er derfor endt med at ændre lidt på mine fag, og en nu endt med 4 fag, som virker rigtig interessante og samtidig overskuelige! De 4 fage, skulle nogen være interesserede, hedder: 'Human Emotions: From Biology to Culture', 'Adult Development and Aging', Psychology of Women' og 'Social Theory and Theories'. Som I måske kan regne ud, er det sidste af fagene ikke et decideret psykologi-fag, men er et fag, som jeg skal tage i ILC (international learning community = der hvor jeg bor).



Memorial Union, et hyggeligt udendørs sted at studere.




Red Gym, en af Campus' flotteste bygninger

Min uge har altså først om fremmest været præget af, at jeg er begyndt at studere (hvilket godt kan være lidt hårdt, dog også rart, efter næsten 3 måneders ferie), alligevel har der dog selvfølgelig også været/blevet taget tid til andre ting. Det har også været ugen, hvor jeg har fået tjekket de meget fornemme træningsfaciliteter ud, der er op til flere store centre med alt fra træningsmaskiner til tennis- og squashbaner, derudover 2 svømmehaller - og det bedste af det hele er, at det hele er gratis!

Memorial Union fra den anden side
Udover træning og studie er ugen gået med lidt forskellige aktiviteter. Jeg har været i unis egen lille biograf og se Avengers,
til teknologi-kursus fremført som et teaterstykke, til Union Bash (som er et arrangement med alle former for performances, information og gratis mad) og til 'Welcome back BBQ' med ILC. 
Derudover har jeg i weekenden været i/på 'American Players Theatre', som er er udendørs teater, sammen med Scan Design. Vi så Shakespears '12th Night' og havde picnic inden stykket (mere gratis mad). Det var en rigtig hyggelig dag og vi havde heldigvis været med os. Generelt om vejret kan der siges, at det har været meget varmt, omkring 30 grader næsten hver dag - men man kan allerede nu mærke, at det er ved at skifte, efteråret melder sin ankomst. Derudover har der været nogle ordentlige regnskyller med dertilhørende torden og lyn et par aftener.
Efter teatret lørdag tog vi alle sammen hjem til nogle af de danske drenge, hvor vi holdt surprise-fødselsdagsfest for deres norske roomie.



Picnic inden udendørs teater
Fødselsdagsfest


Hovedgaden i Madison fyldt med tilskuere
Ironman-tilskuer-picnic
















Søndag var der 'Ironman' i Madison, og jeg mødtes sammen med nogle af de andre for at se løberne, da de nærmede sig mål. Vejret var perfekt, måske mest for tilskuerne, og der var en helt enorm opbakning, en hel hær af frivillige. 'Løbet' varede indtil midnat, og da jeg kom hjem fra træning ved 10-tiden om aftenen, var der stadig meget udmattede løbere på ruten!


ILC 'Welcome back BBQ'
Det var vist nogenlunde, hvad min uge gik
med.
Jeg kan tilføje, at det føles mere og mere hjemligt herovre, jeg begynder langsomt at få styr på de forskellige veje, supermarkeder osv - med det sagt, er der dog mange ting/steder jeg endnu ikke har set, men forhåbentlig når jeg det hele. Mens jeg sidder her og skriver, kommer der et egern hoppende - og det er virkelig karakteristisk for stedet her, der er egern over det hele (en lille side-bemærkning)!
ILC 'Welcome back BBQ' med dertilhørende aktiviteter.
Den kommende uge byder, ud over studie, på åben volleytræning i aften (er spændt på at se niveauet), 'Round table dinner' med ILC imorgen (en stor fællesmiddag, hvor der kommer en foredragsholder, vi har dem en gang hver anden uge), diverse læse-/frokost aftaler, samt en kanotur med Scan Design fredag. Ha' det så dejligt!

Kram og tanker, Cillen











Ingen kommentarer:

Send en kommentar