fredag den 24. august 2012

New York - og fire stater på én dag!

Udsigten fra mit hostel, sådan cirka :)

New York er fantastisk - bare lige en reminder, skulle I have glemt det! 



I forgårs brugte jeg min dag på at gå til Central Park, gå rundt i Central Park og besøge The Met. Mine fødder var ret trætte, da jeg kom hjem - men sådan skal det være.
Mit hostel ligger på Times Square, og i modsætning til mine andre gange i NY, har jeg endnu ikke brugt subwayen, hvilket egentlig er ret fedt, fordi man får set meget mere af byen ved at gå rundt.

 Central Park er, som mange af jer sikkert ved, en kæmpe oase midt i byen, og netop det fascinerer mig enormt meget ved den: man fornemmer bygningerne i udkanten af parken, men er alligevel på sin vis afskåret fra storbyjaget (som man oplever på tætteste hånd, når man bor på Times Square).





Iskaffe og 'a trank in a blanket'



I Central park gjorde jeg mig bekendtskab med 'the world famous' Tranks in Blankets, en form for hotdog, og nød ellers bare parken og en god bog.

 Derefter brugte jeg et par timer på The Met, på meget uorganiseret vis, jeg nåede langt fra det hele, men tog mig tid til bare at vandre rundt og høre om de forskellige malerier og skulpturer.


 






På vej hjem fra The Met fandt jeg en lille stand, hvor en lokal fotograf, solgte nogle af hans billeder. Jeg købte tre, som skal pryde væggene i Madison og forhåbentlig hjælpe til at gøre det lidt mere personligt :)
Derudover slog jeg et smut forbi Bryant Park, igen, og fandt til min store overraskelse og fornøjelse ud af, at der var gratis wifi i hele parken - hurra for Bryant Park!

I går tilbragte jeg ikke rigtigt særlig meget tid i New York, men besøgte tilgengæld 4 stater på en dag (New York,  New Jersey, Delaware og Maryland), samt Washington DC, som er 'statsløs'. Formålet med turen var netop at besøge Washington DC! 
Selve turen var med bus, og en ret stor del af dagen gik sådan set bare med at køre til og fra Washington, 4 timer derned og 5 timer hjem. På trods af at jeg endte med lidt ondt i nakken, var det egentlig okay, for guiden på turen var meget cool og informativ, og fik sat os godt ind i amerikansk historie undervejs. I Washington besøgte vi Lincoln memorial og mindesteder for både Vietnam- og Koreakrigen. Derudover 'Det Hvide Hus', Capitol Building, Rumcenteret, Madame Tussauds og kørte forbi en masse andre monumenter. Det var meget anderledes at komme til Washington, den er lang fra så komprimeret som New York. Alt i alt var det en meget interessant og hyggelig dag, meeen er nu glad for at være tilbage i NY igen.
Lincoln Memorial

Korean War Memorial

Vietnam War Memorial



Det Hvide Hus

'Korean War Memorial Wall'

Et fly-/rummuseum med nogle af de første fly og raketter, rumsonder etc.

Præsidenternes øjne på Madame Tussauds


Mine nye venner: Michelle og Barack


I dag skal jeg ud med en amerikansk pige fra mit hostel, hun har en masse ting, hun gerne vil se - og da jeg ikke rigtig har så mange præferencer, tænker jeg bare at tage med og 'hænge lidt ud' :)
Derudover skal jeg til Brooklyn i aften og mødes med en bekendt hjemmefra. I morgen er min sidste dag her, inden jeg tager afsted mod Madison tidligt søndag. Jeg har læst om et fint weekend-marked i Chelsea, så der regner jeg med at tage til og derefter en tur i Highline Park.

Nu vil jeg smutte på eventyr! Ha' det dejligt derhjemme - og nyd aftenen!
PS - Der har været et skyderi på 5th Avenue, som er lidt tæt på, men jeg er helt okay og alt muligt!

Mange tanker og kram, Cille.






1 kommentar:

  1. Spændende med næste kapitel fra NY og skønne billeder! Tænk sig, hvis jeg havde haft såden en dagbog fra min første udenlandsrejse alene til England i 1969!

    SvarSlet